Velkommen til vuggestuen

                               

 

At starte i vuggestue

Det er en stor omvæltning for et lille barn, at starte i vuggestue – med mange nye børn og voksne. For at dit barn falder til så nemt som muligt, taler vi sammen om hvordan starten kan være.

Det er vores erfaring at en uge er godt – for nogle længere tid. Første dag er en til to timer sammen på stuen. Derefter vil vi langsomt trappe op i løbet af de næste dage. Fra at dit barn er her sammen med dig til alene ½ time og sidst på ugen, at det sover her. Der vil sikkert komme nogle reaktioner og dem taler vi sammen om, så vi bedst muligt hjælper dit barn. Vi bestræber os på, at der er én voksen på stuen, der særlig kontakt til dit barn de første dage. De øvrige voksne på stuen får også hurtig kontakt. Den først dag er det godt for os at høre om vaner, rytme og hvad der måtte være af særlige behov.

Du er velkommen til at besøge os inden start, efter aftale.

 

 

Vuggestuen

Vuggestuen består af to stuer – blækspruttestuen og skildpaddestuen. Vi samarbejder som team i hverdagen. Samarbejdet med børnehaven stiger med barnets alder og udvikling – så overgang bliver så let som mulig.



Samarbejde

Vi ønsker at samarbejde med dig om dit barn. Det betyder, udover den snak vi forhåbentlig når til daglig også en samtale efter 3 mdr. Igen når barnet bliver to år og når det går videre til børnehave. For at få bedst udbytte af samtalen er det uden børn. Der kan være situationer, hvor enten vi eller du har en bekymring, så finder vi en tid til at snakke om det.

Det betyder meget for os at få besked når dit barn er syg – holder fri – bliver hentet af en anden person. På kartotekskortet kan du skrive dem der evt. altid må hente 



Informationer

Ved skildpaddestuen har vi en bog, hvor vi bestræber os på at skrive hver dag, så du har fotos eller/og stikord til at tale med dit barn om hvad det har oplevet. Vi er glade for stikord på skrift fra dig om barnets weekend, så dit barn kan få lidt hjælp til at fortælle om sine oplevelser. Hvert barn har en bog, hvor vi samler fotos og andet fra vuggestuetiden – du er altid velkommen til at læse i den med dit barn. Bogen kommer med i børnehave og gives med hjem ved udmelding.



Daglig rutine

En typisk dag vil ca. have følgende tider:

Kl. 9.00          samling med sang, frugt og lidt brød. (børnene skal ikke være her inden kl. 9, men vi ønsker så lidt afbrydelse i samlingen som mulig)

Kl. 9.30          udeleg og diverse aktiviteter om fredagen samles med børnehaven til ” sangfredag”

Kl. 10.50        frokost

Kl. 14             eftermiddagsmad (hvis man er stået op – ellers når …)

 

For de børn der sover to gange gælder en anden rutine der passer til barnets behov.

 

                     

De små men vigtige praktiske …..

Der hænger et net på barnets garderobe. Den kan bruges til at transportere alt med hjem til weekenden, så garderoben kan blive vasket.

På badeværelset har hvert barn en plastkasse til indeskiftetøj. Børnene er aktive på deres arbejdsplads og tøj kan nemt blive vådt eller ret beskidt. Derfor er det vigtigt med flere sæt ekstra skiftetøj.

Om vinteren er det en god ide med en trøje, hue, vanter og sokker at sove med. Vi har poser at sove i, men det er allerbedst hvis dit barn får en varm dragt med ben i – at sove med – til krybben.

På grund af hygiejneregler, må vi ikke have ekstra sutter, eller holde dem rene, derfor beder vi om at der altid er 3 rene sutter med navn på i suttekoppen.


Udskrift fra: inst.htk.dk - 16. december 2017, kl. 02:38.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Artiklens placering: http://lyngen.htk.dk/Velkommen til vuggestuen.aspx