Skip til hoved indholdet

Forældresamarbejde

Samarbejde, bestyrelse og kontaktforældre.

  • Et godt samarbejde mellem forældre og pædagogisk personale skaber sammenhæng i børns liv på tværs af hjem og dagtilbud.
  • Et godt samarbejde mellem dagtilbud og hjem øger både det pædagogiske personales og forældres indsigt i barnets liv. 

Derfor vægter vi i Lyngen samarbejdet højt, og vi forsøger at binde barnets forskellige arenaer sammen, hvor både forældrenes og det pædagogiske personalets unikke viden om barnet kommer i spil.

Sådan samarbejder vi med forældrene

Høje-Taastrup Kommune har valgt at dele sine daginstitutioner op i klynger, som hver består af cirka tre institutioner.

Vi er en del af Klynge D, der udover Lyngen også består af Børnehuset Flinteby og Daginstitution Åen.

Forældrebestyrelsen sammensættes med repræsentanter fra hele klyngen. Den består af syv forældrerepræsentanter og to suppleanter valgt blandt forældrene.

Valget afholdes i andet kvartal, og man vælges for to år. Man kan vælge at stille op til forældrebestyrelsen, hvis man har tid og lyst.

Kontaktforældrene har som sådan ingen beslutningskompetence. Minimumskompetencerne for kontaktforældregruppen vedrører pædagogiske aktiviteter og børnerelaterede spørgsmål, som alene har reference til børnerelaterede aktiviteter i den enkelte afdeling. Det kan eksempelvis være:

  • Medhjælp/medarrangør ved forældrearrangementer som sommerfest, julefest og lignende.
  • Medhjælp/medarrangør ved temaaftener og etablering af legegrupper.

Vi tilstræber en god hverdagskontakt til alle forældre, samt en åben, ærlig og respektfuld dialog omkring stort og småt i barnets liv. Derudover afholdes forældresamtaler, hvor vi kan drøfte barnets trivsel, læring og udvikling.

  • I vuggestue - vil I få tilbudt 2 forældresamtaler.
    Første samtale er cirka et år efter opstart. Dernæst en samtale ved overgangen til børnehaven.
    Forældre er altid velkomne til at tage kontakt til personalet, hvis der opstår et behov for flere samtaler end de fastlagte. Det sammen gør personalet.
  • I børnehaven vil I få tilbudt 2 forældresamtaler. Den første samtale afholdes i forbindelse med, at vi skal lave Rambøll Dialog Profil, når jeres barn bliver 4 år. Den sidste forældresamtale afholdes efteråret inden skolestart. Forældre er altid velkomne til at tage kontakt til personalet, hvis der opstår et behov for flere samtaler end de fastlagte. Det samme gør personalet.

En gang om året afholder vi et forældremøde med valg til forældrebestyrelsen i Klynge D. Det er her, at forældre har mulighed for at melde sig til at blive en del af kontaktforældregruppen.

Det forventes, at man som forældre i Lyngen deltager ved det årlige forældremøde, hvor personalet fortæller om, hvad der foregår af aktiviteter på de enkelte stuer og i huset. Derudover orienterer kontaktforældregruppen om, hvad der er fokus på og arbejdes med i forældrebestyrelsen.

Når det skønnes relevant i forhold til det pædagogiske arbejde med børnene, kan forældremødet også indeholde oplæg fra både interne og eksterne samarbejdspartnere.

Daginstitution Lyngen
Fløng Byvej 15, Fløng
2640 Hedehusene

Telefon: 43 35 32 70

Pædagogisk leder: Maureen Jakobsen
E-mail: MaureenJa@htk.dk

Klyngeleder: Maj-Britt Søgaard
E-mail: Maj-BrittMa@htk.dk

Mandag - fredag:
Klokken  06.45 - 17.00

Lukkedage